Juniorer

Juniorspejder er for aldersgruppen 9-12 år.

 

Juniorerne har møde hver tirsdag kl. 18:30-20:30.

 

Det ugentlige møde kan foregå både inde og ude. Til møderne laver vi alt lige fra de traditionelle spejderaktiviteter, som bål, knob og orientering til noget så utraditionelt som sænke slagskibe over walkie-talkie, skumfidus-skydning med wildsling og bårerace. Selvfølgelig bliver der også tid til at tage et mærke eller to. Juniorerne selv har sagt følgende ord på vores møder: sjove, spændende og udfordrende.

___________________________________________

Seneste nyheder
[blog_in_blog category_slug=’junior’ num=4 pagination=off]

___________________________________________
Mere eller mindre alle aktiviteter foregår i  patruljerne, der er ved juniortroppen. De har hver sine karakteristika, bl.a. forskellige kampråb og særpræg. Fælles for de to patruljer er at de består af spejdere på forskellige alderstrin, så de yngre kan lære af de ældre. Patruljeopdelingen gør at spejderne bliver bedre til at samarbejde ved at de lærer de andres styrker og svagheder.Udover det ugentlige møde, så er juniorspejderne næsten på tur hver måned. En tur med juniorspejderne kan indeholde meget forskelligt. Det kan være fx en overnatning i vores egen hytte, en vandretur med overnatning i det fri, i en anden hytte eller en tur med ulvene. Årets højdepunkt er helt klart sommerlejren, som varer en uge og er placeret i starten af skolernes sommerferie. Generelt for alle vores ture er at det skal være sjovt og hyggeligt at være på tur. Ifølge juniorerne sker der så meget på en tur, at det eneste de kan huske, når de kommer hjem er hvad de fik at spise, for der var der tid til at fordøje oplevelserne.

Når lederne planlægger årets program eller en tur, så gøres det altid ud fra mottoet: Større, vildere!

___________________________________________